Historik

I 1994 købte jeg min første norske skovkat Baroniets Frække Felix. Han var en pragtfuld kat, som vi var så heldige at have i 13 år, før vi måtte sende ham i kattehimlen. Felix nåede at blive far til vores 6 første kuld i tiden 1996-1998. Felix nåede at blive IC.

Christine og Frække Felix

I 1995 købte jeg 2 hunkatte; Skandinaviens India og Europas Icewhite Isabeau. Disse hunkatte blev starten til opdrættet GAVTYVEN. I 1996 fik vi vores første 2 kuld. Fra det ene kuld beholdt vi Gavtyvens Savannah. Disse 4 katte var de eneste i mange år i vores opdræt, som altid har været et lille stueopdræt.

I 2000 kom Gavtyvens Falk til verden og han fik lov til at blive boende. Så nu var der 5 katte.

Katteri GAVTYVEN var aktivt med killinger fra 1996-2002.

Så blev det min tur til at lægge krop til et nyt liv. Min datter Christine kom til verden i 2003 og herefter lukkede avlen ned hos os. Kattene var her stadig men blev steriliserede.

I efteråret 2003 måtte vi desværre sende India i kattehimlen grundet sygdom. Sommeren 2004 var den sommer, hvor de tilbageværende 4 katte fik lov til at komme rigtigt ud for første gang. De har være udekatte siden og de nyder det, og det gør vi andre også. Kattene har dog altid haft adgang til en fin kattegård og har det stadig.

I 2006 måtte vi så sende dejlige Felix i kattehimlen efter kort og aggressiv sygdom. Så var der kun 3 katte tilbage i opdrættet, hvis man ellers kan kalde det et opdræt – med 3 neutraliserede katte.

Angel

I 2009 købte jeg så vores nye avlskat Angel – for nu ville datter Christine og jeg gerne opdrætte igen. Vi fik dejligste Toksværds Angel ind i vores liv. En super dejlig kat, der glæder os hver eneste dag. Angel fik sit første kuld killinger foråret 2011 og siden hen er det  blevet til 5 kuld i alt, hvor sidste kuld er i 2016, hvorefter Angel slutter sin karriere som mor.

IMG_2672I 2017 har skønne Gavtyvens Ariel overtaget morrollen efter sin mor. Ariel er fra vores Havkuld i 2013.

I 2011 måtte vi sige farvel til Europas Icewhite Isabeau, kaldet Ole. Hun blev 16 år og 1 måned og i 2015 måtte vi sige farvel til Gavtyvens Savannah, der blev  19 år og 2 måneder. Vores gamle missemand Falk Gavtyvens Falk, måtte vi sige farvel til sommeren 2016, hvor han lige nåede at blive 16 år.

Så nu har vi kun to voksne hunkatte tilbage i hjemme.

Comments are closed.