Katte vi mindes

Vi har mistet 5 katte grundet alder og sygdom siden 2003.

Gavtyvens Falk – kaldet Basse eller Rødemis

juni 2010 018Gavtyvens Falk kom til verden den 24. maj 2000 her i huset. Falk er fra vores gamle fugle-kuld.  Han har boet her lige siden. Falk nåede at blive far til et par kuld i 2001 og 2002. Han var kastreret i mange år, da dyrlægen fandt en hjertefejl på ham som 3 årig. Han var god og sød som dagen var lang – men han kunne ikke prale af at være specielt klog. F.eks. plukkede han pelsen af sin hale og gik altid ind foran os, når vi kom hjem, så vil faldt over ham. Han var vejens og naboernes mest elskede kat, fordi han så gerne ville snakke med dem. Vi måtte sige farvel til Basse 9. juni 2016 grundet sygdom, han blev 16 år gammel. Han begraves i sin urne i vores have sommeren 2016. RIP Basse <3

Gavtyvens Savannah – kaldet Totte

Gavtyvens Savannah kom til verden 15. juli 1996 her i huset. Hun var fra mit gamle OL-kuld. Savannah kaldtes i daglig tale kun Totte. Totte blev gennem årene 1997-1999 mor 3 gange. Herefter blev hun steriliseret og var hyggekat .. og ganske overvægtig .. lige siden. Totte var ‘mors’ mis. Totte var en sjælden klog kat. Hun havde lov til at komme udenfor – men foretrak at være inde. Totte havde den vildeste pels både vinter og sommer og så havde hun fårekrøller på maven. Totte fik i februar 2011 konstateret sukkersyge og var på insulin 2 gange dagligt til vi måtte sende hende i kattehimlen 6. oktober 2015, 19 år gammel. Totte er begravet i haven i sin urne foråret 2016. RIP Totte.

Europas Icewhite Isabeau
Den sidste vi mistede var Europas Icewhite Isabeau. Hun kom til verden 8. juni 1995 og måtte aflives grundet sygdom 16 år og 6 uger gammel – sommeren 2011. Icewhite Isabeau var hvid og hørende. Hun blev i løbet af årene 1996-1997 IC.
Icewhite Isabeau nåede at blive mor til 7 kuld fra 1996-2002. Herefter blev hun steriliseret og var hyggekat i vores hjem. Icewhite Isabeau var en stille og meget forsigtig kat, som dog var meget kærlig. Icewhite Isabeau havde lov til at komme udenfor. Icewhite Isabeau blev kaldt Ole .. ja, du læste rigtigt – Ole. Ole er begravet i vores have.

Baroniets Frække Felix
Felix var min første kat. Han flyttede ind sammen med mig i huset juli 1994. Han var født den 4. maj 1994. Felix var sort makreltabby med hvidt. Felix, som blev kaldt Mutte og Mouvis i dagligdagen var husets mest kælne kat.
Han havde et så fantastisk temperament, at han solgte alle killinger, der var hos os i årene 1996-2002. Han nærmest hypnotiserede alle killinge-købere med sit fantastiske væsen. Han blev i løbet af årene 1995-1997 IC. Mouvis nåede at blive far til 6 kuld over årene 1996-1998. Mouvis blev også datter Christines foretrukne kat. Sommeren 2007 begravede vi Mouvis i vores have efter blot 2 måneders sygdom, han blev 13 år gammel og er begravet i vores have.

Skandinaviens India
India – kaldet Viola – spørg mig ikke hvorfor …. havde vi fornøjelsen af i 8 år, før hun måtte til kattehimlen grundet sygdom i oktober 2003. Viola var blå/hvid. Viola nåede at blive CH i årene 1996-97. Viola fik 8 kuld over årene 1996-2002. Viola fik aldrig mere end højst 4 killinger pr. kuld ofte også kun 2. Viola var en sød og god kat. Hun var mor til vores nuværende kat Totte. Viola er ikke begravet i haven.

Comments are closed.